Vedvarende energi i Danmark: De bedste kilder

Den danske stat og det meste af befolkningen ønsker på lang sigt at gå fra fossile brændstoffer til vedvarende energikilder. Det er en svær opgave, og det kræver en gradvis forandring, men takket være flere gode kilder kan det uden tvivl lade sig gøre.

Hvis du vil lære mere om vedvarende energi i Danmark, så læs med her. Vi løfter sløret for nogle af de bedste kilder.

Solenergi

Selvom solen ikke altid skinner i Danmark, så gør den det alligevel ofte – og ofte nok til at det betaler sig at overveje solenergi.

Mange privatpersoner har allerede investeret i solceller til huset, og i det offentlige er der også fokus på solceller, solvarmeanlæg og andre måder at udnytte solen på.

I de varmere lande kunne man godt forestille sig, at solenergi kunne gå hen at blive en primær energikilde. Det er en 100% vedvarende, funktionel og stærk energikilde, som byder på et kæmpe potentiale, hvis vi formår at udnytte det ordentligt.

Vindenergi

Vindenergi er ekstremt populært herhjemme i Danmark – bare se på, hvor mange vindmøller vi har, samt hvor innovative flere danske virksomheder er inden for vindenergi.

Vindmøller er effektive og vedvarende, for der er altid garanti for vind, så det er bestemt en oplagt energikilde at investere i. Vindenergi producerer dog sjældent en lige så stor mængde energi som andre metoder (både med hensyn til vedvarende og fossile), hvilket er det største problem, som tilhængere af vindenergi står med. Vi ender formentligt i en situation, hvor vindenergi spiller en vigtig, men supplerende rolle frem for at være den primære kilde til energi i verden. Danmark har dog langt større ambitioner med vindkraft end de fleste andre lande, og vi forventes at være et af de få lande, hvor vindkraft vil udgøre over 50% af forsyningen i fremtiden.

Biogas

Biogas er en blanding af metan og kuldioxid. Man bruger biomasse og organisk affald til at danne biogas, som senere kan bruges til produktion af elektricitet, varme, industri og transport.

Man fremstiller biogas hos et biogasanlæg, hvor forholdene selvfølgelig skal være i orden. Det organiske materiale skal igennem en anaerob nedbrydningsproces. Biogas kan også dannes i naturen under de rette forhold.

Det er blevet mere almindeligt at bruge biogas i Danmark. Både produktion og brug af biogas er steget en del i løbet af de seneste årti, og der er store forventninger til fremtiden.

Vandkraft

Vandkraft er enormt udbredt i visse lande – for eksempel i Norge, Sverige og Brasilien. Det er fordelagtigt at være en nation med mange bjerge, så vand kan løbe nedad, men der findes en del måder at udnytte vand på.

Selvom vandkraft ikke er særligt fremtrædende i Danmark, så er der enkelte vandkraftværker, der kører fint. På verdensbasis står vandkraft for 8% af elforsyningen og kan potentielt blive højere, da der stadig er masser af potentiale. Vandkraft er vedvarende, da der altid er steder, hvor vand løber, og da man samtidig er i stand til at bygge funktionelle vandkraftværker i disse dage.

Hvad du skal vide om DMI, Dansk Meteorologisk Institut

Du har sikkert hørt om DMI, Dansk Meteorologisk Institut. Måske ved du, at det er dem, der står bag vejrudsigterne. Men mange ved ikke ret meget mere end det, og de fleste tænker aldrig over, at DMI rent faktisk består af mennesker, der arbejder hver eneste dag for at forstå vejret. Her kan du lære lidt mere om DMI, Dansk Meteorologisk Institut.


En tjeneste for folket


Forestil dig, at vi slet ikke havde nogen vejrudsigter. Sådan var det indtil midt i 1800-tallet, hvor Frankrig var de første til at åbne et institut, der skulle forudsige vejret. Herefter fulgte Danmark dog hurtigt, og siden 1872 har vi kunnet få vores prognoser om vejret fra DMI, Danmarks Meteorologiske Institut.


I modsætning til mange forskningsområder har meteorologien et helt konkret formål, der er relevant for helt almindelige mennesker. Den meteorologi, der forskes i på DMI, er nemlig ikke blot et studie i vejrfænomener. Den har også helt konkret et formål om at sprede sin viden ud til befolkningen.


Dét at du får din vejrudsigt, og formentlig det meste af din viden om vejret i det hele taget, sker primært takket være DMI og tilsvarende institutter i andre lande, der arbejder sammen om at forstå vejret og dets opførsel.
Dermed er meteorologi altså et temmelig særligt og unikt felt, og vi kan med rette være taknemmelige for, at vi har nogle dygtige meteorologer, som arbejder for at gøre vores hverdag en smule lettere. På den måde yder DMI, Danmarks Meteorologiske Institut, en stor tjeneste for den danske befolkning, og det er blandt andet derfor, det giver mening at vi støtter op om instituttet. Ønsker du at vide mere om deres forskellige opgaver og andet, findes der masser af online information om DMI, som du kan dykke ned i.

Vejrudsigter kan redde liv


DMI kan gøre en forskel for dig konkret i hverdagen, ved at du for eksempel kan forudsige om du skal tage regntøj med på weekendtur eller lignende. Det er dog også vigtigt at understrege, at deres pligt og nytte også rækker langt ud over dette formål.


Takket være meteorologiske institutter som DMI, der beskæftiger sig med at undersøge vejret og klimaet, kan vi nemlig fra tid til anden forudsige store, alvorlige skift, der kan føre til enorme katastrofer, som kan tage menneskeliv. Ved at forudsige den slags ting kan et meteorologisk institut altså helt konkret redde menneskeliv. Det kan være ved at evakuere en by forud for en flodbølge eller gøre andre foranstaltninger, der kan forhindre at mennesker bliver offer for vejrets gøren og laden.


Der er altså rigtigt god grund til at være glad for, at vi i Danmark har noget som DMI, der både kan gøre livet lidt lettere for os, og som kan indgå i et bredt internationalt samarbejde om at forudsige forfærdelige katastrofer. Det er bare nogle af de vigtige opgaver, der kan løses. Derudover er det naturligvis også dejligt, at vi i det hele taget ved hvad vejret er for noget, så vi ikke går rundt i uvidenhed, som man gjorde før 1800-tallet.